KANDIDATERNE

kandidaterne

Kandidaterne

Kandidaterne

I 2016 fik Landsforeningen Talentspejderne midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Den A.P. Møllerske Støttefond til – i perioden 2016-2019 at udvikle talentprogrammet ”Kandidaterne” for unge i alderen 17-29 år, der endnu ikke er kommet i uddannelse eller job. I samarbejde med nogle af landets førende læringseksperter har vi udviklet et banebrydende forløb, der hjælper de unge med at finde deres evner og talenter. Herefter støttes de unge til at finde en uddannelse eller et job, der passer til dem.

kandidaterne_logo-250px

Bliv talentspejder!


Gør din virksomhed socialt ansvarlig

Alle talentspejdere er medarbejdere på socialt ansvarlige virksomheder, som giver deres medarbejdere lov til at bruge 45 min. hver uge på at lave frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden. Medarbejderne forpligter sig til at bruge tilsvarende af deres fritid.

Den unge mødes med sin talentspejder ca. en gang om ugen. Sammen gennemgår de nu talentprogrammet, som består af et guidet forløb på 24 møder af ca. 1½ time. Møderne holdes på talentspejderens egen arbejdsplads.

I områder, hvor der ikke er så mange virksomheder kan erhvervsaktive efterlønnere og pensionister også fungere som talentspejdere. Alle talentspejdere skal gennemgå et obligatorisk kursus på én dag. På kurset bliver de frivillige klædt på til at bruge de værktøjer, der bruges for at finde den unges evner og talenter.


Hvem er kandidaterne?

Alle unge har evner og talenter!

Alt for mange unge går ud af folkeskolen uden at være bevidste om, hvad de er gode til. Det gør dem rådvilde og desorienterede, når de skal vælge uddannelse og job. Nogle unge kommer slet ikke i gang med en uddannelse, hvilket øger deres risiko for at komme til at leve på offentlig forsørgelse.

Alle har evner og talenter! Det handler blot om at hjælpe de unge til at få øje på dem!

Vi har flere års erfaring med at finde unges evner og talenter. Flere hundrede unge har deltaget i forløb og hele 80 pct. af de unge kommer videre i uddannelse eller job.


Foodcamp

Foodcamp der hjælper den unge sundt på vej

Man kan ikke udfolde sine evner og talenter fuldt ud, hvis ikke man ikke får god og sund kost. I samarbejde med den kendte kostkonsulent og foredragsholder Frede Bräuner har vi udviklet en Foodcamp af én dags varighed. Da foodcampen er en god anledning til at lære den unge godt at kende, skal den frivillige talentspejder også deltage her.

Om formiddagen undervises teoretisk om sund mads betydning for en sund krop og psyke, så man kan klare en krævende arbejdsdag. Dernæst vil undervisningen fortsætte i et skolekøkken, hvor de unge og mentor laver mad sammen og lærer principperne for ernæringsrigtig og sund morgenmad, frokost og aftensmad.

Ud over god kost, motion og søvnvaner vil den unge få viden om betydningen af, at have gode vaner og setups for at få en struktureret hverdag. Alt sammen det der skal til, for at få et velfungerende arbejdsliv.

foodcamp-400px_b

Vær med til at gøre en forskel for et ungt menneske

kandidaterne er støttet af: