Den 9. marts 2015 holdt Landsforeningen Talentspejderne deres anden fagkonference på Vissenbjerg Storkro. Fagkonferencens tema var: ”Den åbne skole og Talentspejderne”. Blandt oplægsholderne var professor i specialpædagogik Niels Egelund; Skolechef Torben Bugge, Randers kommune og undervisningsminister Christine Antorini. Alle var de enige om, at Talentspejdernes koncept er nyskabende og passer perfekt til folkeskolereformens ”Åbne skole” tanke. Intentionen med den ”Åbne skole” er, at skolen og lokalsamfundet, herunder foreninger og virksomheder, skal samarbejde om, at alle elever i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan.