Mentorordningen har så stor succes i Favrskov, at der nu mangler flere frivillige hænder.
I Favrskov arbejdes der netop nu på at finde flere frivillige mentorer til Talentspejderne. I Favrskov bliver mentorforløbene efterspurgt i en sådan grad, at der brug for flere mentorer, så Talentspejderne i Favrskov kan hjælpe endnu flere unge. Målgruppen er elever i 7 – 10. klasse og mentorerne er hentet fra lokale virksomheder.
Hvem kan blive mentor?Talentspejdernes mentorordning adskiller sig fra mange andre mentorordninger ved at mentorerne ikke er ansatte, men frivillige der er tilknyttet en virksomhed. Her giver ledelsen deres ansatte fri i 45 minutter om ugen i en periode til at udføre frivilligt arbejde. Samtidig forpligter medarbejderne sig til at give tilsvarende tid af deres fritid.
Hvad kræver det at være mentor?For at være mentor i Talentspejderne, kræves der en vis portion livserfaring, at man selv har en uddannelse og at man er en god rollemodel.
Den frivillige mentor mødes med eleven en gang om ugen i 24 uger, og møderne foregår på virksomheden.
Alle mentorer får en uddannelse inden mødet med den unge. Det er et to-dages mentorkursus, som giver viden om mentorrollen og målgruppen af unge. Derudover modtager mentor-aspiranten undervisning i mentorprogrammet samt mange brugbare værktøjer. Efterfølgende skal mentoren deltage på et halvdags opsamlingsmøder tre gange om året.
Hvis du ønsker at blive mentor kan du kontakte bestyrelsesformand, Troels Christensen Lund på mobil: 6049 5971 eller via mailen troels.lund@post4.tele.dk for at høre nærmere. Vi glæder os til at høre fra dig.